Ophør af Coronarestriktioner!

Ophør af Coronarestriktioner!

January 27, 2022 Off By Henrik Schou Madsen

Så skete det endeligt!: Alle restriktioner ophører f.o.m. den 1. februar og den 5. februar udløber COVID-19 som en samfundskritik sygdom.

Det betyder i praksis, at vi i idrætten ikke længere er underlagt restriktioner. Alle tiltagene – fra brug af mundbind på idrætsfaciliteter til begrænsning på antallet at tilskuere til indendørs idræt – bortfalder.

Beslutningen følger indstillingen fra epidemikommissionen, som dog anbefaler, at vi – frit oversat – fortsat bruger vores sunde fornuft. Helt konkret nævner indstillingen bl.a.:

Epidemikommissionen bemærker, at arrangører af aktiviteter, hvor mange personer samles stående samtidig indendørs, og hvor der derfor kan være særlig høj risiko for smittespredning, kan overveje at tage skridt til at minimere smitterisikoen i februar. Epidemikommissionen bemærker i den forbindelse, at det eksempelvis vil kunne ske ved, at arrangøren opfordrer til eller faciliterer, at deltagerne testes, eller at der opereres med øget afstand ved arrangementet. Epidemikommissionen bemærker, at det forsat er muligt for private erhvervsdrivende og private kulturinstitutioner mv. at stille krav om coronapas.

Som sædvanlig kan der i de kommende dage komme konkretisering af anbefalingerne fra Kulturministeriet, hvilket i så fald vil blive præsenteret her på siden.

Sundhedsmyndighederne har i denne forbindelse lagt en nyhed på deres hjemmeside, som kan læses her.

Kulturministeriet har ligeledes offentliggjort en nyhed, som kan læses her.