Formanden om DM Senior 2020!

Formanden om DM Senior 2020!

October 29, 2020 Off By Henrik Schou Madsen

Efter at Sportshøjskolen i Aalborg desværre måtte melde fra som arrengør af DM Senior 2020, for ikke at få spredning af covid-19 til skolens 100 kursister, er det lykkedes at få Atlas i Slagelse til at overtage ansvaret for afvikling af stævnet
I mellemtiden er smittetallene steget og har medført opstramninger fra myndighedernes side af retningslinjer. DIF og DGI har dog fået forhandlet sig frem til, at et elitestævne som DVF’s DM Senior fortsat kan afholdes efter de gamle retningslinjer! – og da AK Alas allerede har afholdt flere stævne under hensyntagen til Corona-restriktioner har bestyrelsen tillid til, at stævnet her kan afholdes forsvarligt.
Det er dog meget vigtigt, at de regler for afvikling, der vil forekomme i AK Atlas, bliver overholdt til punkt og prikke, og at de instrukser, der kommer fra arrangørside bliver fuldt. I modsat fald kan det medføre bortvisning fra stævnet!
Jeg regner med, at alle forstår alvoren, og ser frem til – og glæder mig til – sammen med alle løfterne at ses igen, desværre uden håndtryk og kram, men med albuestød.
Vel mødt alle.
Erling.