DVF’s 16. æresmedlem udpeget.

DVF’s 16. æresmedlem udpeget.

May 2, 2019 Off By Henrik Schou Madsen

Ved Dansk Vægløftnings-Forbunds ordinære Repræsentantskabsmøde den 14. april 2018 i Idrættens Hus i Brøndby blev Allan Carlsen udpeget som det kun 16. æresmedlem af DVF.
DVF’s formand Erling Johansen begrundede udnævnelsen med Allans store – og lange – organisatoriske arbejde for DVF gennem de sidste 2 årtier. Inden da, ydede Allan en stor frivilig indsats i hans hjerteklub AK Gotha.
Erling Johansen var specielt imponeret over den rolige og altid konstruktive tilgang Allan havde til de udfordringer han blev stillet overfor og sagde, at det havde sikret at opgaverne altid var blevet løst til alles – og DVF’s – bedste.
Allan Carlsen der er formand for DVF’s breddeudvalg har spillet en aktiv rolle i den store medlemsfremgang DVF har oplevet de sidste 10 år ligesom han trækker det store læs når DVF’s stævner skal afvikles. Således vil man ofte finde ham i rollen som stævnestyrer og/eller speaker.
Allan modtog æresnålen under stående ovationer fra salen.