VM Junior 2019 i Suva, Fiji

3. juli 2019 13:07 , af Henrik Schou Madsen

Omed Alam, Ålholm IF var til VM Junior 2019 i Fiji.

Den 25. maj sendte Dansk Vægtløftnings Forbund undertegnede og atleterne Omed Alam og Christian Holm fra henholdsvis Ålholm IF og VK49 afsted til VM Junior 2019.
Rejsen fra København til Suva på Fiji varede omkring 36 timer, så det var bestemt på forhånd, at vi ville tilbringe lidt ekstra tid i Fiji inden konkurrencen, Så Christian og Omed kunne komme sig oven på flyveturen, som gik over Dubai og Australien. Vi landede i Fiji's hovedstad, Nadi, for at køre 3 timer i bil inden vi nåede Suva, som var byen konkurrencen blev afholdt i.
Velankommet efter den lange rejse, stod de følgende dage på træning, sightseeing og et enkelt hotelskifte, da vi boede privat inden vi tjekkede ind på det officielle hotel.
Træningen gik efter planen, men Christian havde desværre pådraget sig en skulderskade inden afgang til Fiji, hvilket holdt ham lidt tilbage.
Omed ramte det han skulle i træningen og alt tydede på, at det nok skulle blive et rigtig fint stævne, hvilket vi nu desværre godt ved ikke var tilfældet, men mere om det senere.
På konferencen blev det besluttet at lægge 81B og 89B sammen, hvilket betød, at Omed og Christian skulle løfte samme dag. Dette gav et par logistiske problemer, men med hjælp fra min gode ven, og lettiske landstræner, fik vi styr på Omeds indvejning, hvor jeg på samme tidspunkt var i gang med at matche Christian.
Christians gruppe var tæt, hvilket gav lidt længere pauser end de konkurrencer vi ser herhjemme.
Første forsøg i træk på 122 kg kom rigtig fint på plads og 128 kg efterfølgende blev også sat rigtig fint. Christian ønskede 135 kg i sidste forsøg, hvilket ville have været 5 kg pr, men til trods for et helhjertet forsøg, blev vægten desværre tabt bagover.

Så skulle vi til stød og her begyndte Christians skulder at drille rigtig meget. Jeg vil ikke komme med en lang forklaring, men 147 kg blev det eneste godkendte forsøg i andet forsøg efter et mis i første. 155 kg i sidste forsøg var desværre for smertefuldt til at få på strakte arme.

Det blev desværre ikke til det resultat Christian havde ønsket, men han skal have stor ros for hans tilgang på stævnedagen, hvor han i sit første internationale stævne ikke blev påvirket og gik til stålet i trækserien. Havde de 135 kg siddet der, og havde skulderen ikke drillet, så havde han ikke være langt fra en top-10-placering med et godt stød til sidst.
Lige efter Christians gruppe skulle Omed på, men på grund af et par meget langsomme grupper forinden, så var den normale pause på 30 minutter forsvundet og man valgte af ukendte årsager, at gruppen skulle i gang med det samme. Det betød at Omed fik en smule tom stang til opvarmning, for at gå direkte til præsentation og derefter have under 10 minutter til at komme op til udgangsvægten i første forsøg på 140 kg i træk.

Selvom det gik pænt stærkt, så klarede Omed det rigtig fint og 140 kg blev taget nemt. 144 kg i andet forsøg kom også fint på strakte arme, hvorefter forsøg på pr og dansk rekord på 146 kg desværre blev misset.
Herefter kom der heldigvis lidt pause og vi kunne nu bygge op til første forsøg i stød på 171 kg. Opvarmningen gik efter planen, men på 166 kg i sidste opvarmningsløft missede Omed desværre. Den blev dog taget efterfølgende, men dog med lidt besvær i vendet, hvorefter Omed også siger at han er lidt ramt.
Dette skulle vise sig også at være tilfældet på platformen og tre forsøg på 171 kg blev desværre misset i vendingen og dermed intet resultat i stød og totalen. Nogle vil måske spørge om hvorfor vi ikke sænkede, men grundet vores entry på 331 kg, så var det ikke en mulighed.
Det er selvfølgelig ikke det fedeste at rejse halvvejs rundt om jorden og misse sine stød, men når man rammes som Omed blev, så er der bare ikke meget at gøre.
Den pille skulle selvfølgelig lige sluges, men Omed var heldigvis ovenpå den efterfølgende dag og jeg er sikker på, at oplevelsen er en han vil tage ved lære af i fremtiden.
Resten af turen blev nydt med lidt sightseeing og afslapning inden den lange tur hjem.

//David Havmand