Julehilsen fra formanden

Julehilsen fra formanden

May 2, 2019 Off By Allan Carlsen

Efter et rigtigt godt år med store sportslige resultater kan vi alle glæde os over at det går den rigtige vej i DVF.Da vi valgte at gå aktivt ind i bekæmpelse af doping både her og i IWF kunne det betyde at ingen danskere ville få mulighed for at kvalificere sig til OL. Med hjælp fra IOC er der nu bedre muligheder, da IWF i samarbejde med IOC har opstillet helt nye krav til deltagelse og et møde med DIF viste at der var positive vinde,så hæng i, jer der er i truppen til OL.

Anders Bendix er fra Svensk side blevet spurgt om der kunne være interesse for en landskamp,og det arbejder Anders videre med. Det er jo mange år siden at noget sådan har fundet sted.

Vor sekretær Henrik er desværre blevet syg,og det kan trække ud,så nu har bestyrelsen fået syn for hvor meget der er blevet klaret af Henrik i dagligdagen.Inden vi får overblik over situationen kan der blive lang behandlingstid på henvendelser så vi håber på forståelse.

Samtidig er det nu helt klart for os hvor sårbare vi er når meget arbejde hænger på få personer,så hvis vi fortsat skal kunne udvikle DVF i den posetive retning det er gået i snart flere år, så skal der være flere som trækker med. Så se jer om ,er der nogen i jeres klub som kan, og vil, give en hånd med, så lad os høre fra jer.

Her ved årets afslutning vil jeg ikke undlade at rose alle jer der gør et stort arbejde ude i klubberne som leder og trænere, og ikke mindst jer løftere som træner hårdt og glæder os andre med topresultater ved stævner i ind og udland.

God jul og godt nytår til jer alle.

Erling Johansen