Hilsen fra DVF's Formand Erling Johansen

13. september 2019 15:21 , af Henrik Schou Madsen

Jeres formand har desværre være lidt ude af kamptræning i et stykke tid, men har dog fulgt med i de mange stævner og mesterskaber.
Det har her været en fornæjelse at se, at der igen er kommet godt gang i Ålholm Cup med en mængde nye talenter blandt båre drenge og piger. Ligeså et velafviklet Ålborg cup med et stort deltagerfelt,og flotte resultater.

Det er generelt fint at se de mange nye ansigter og deltagere fra vore nye klubber! Det viser, at der ude i klubberne bliver gjort et flot stykke arbejde som vi alle kan være stolte af.
I min egen klub HG har medlemmerne på fornemste vis - og i foreningslivets bedste ånd - renoveret lokalerne, med hjælp fra hovedforeningen i HG og med sædvanlig støtte fra firmaet Hofmann med HG's formand Alex Petersen i spidsen.

Det ser ud til, at vi i Dansk Vægtløftning har fået så godt fat i piger og kvinder, at der ved mange af vore stævner nu er lige mange deltager af begge køn.
Vore eliteløftere har nu for manges vedkommende nået et niveau, hvor kravene til trænerne nu er blevet så store, at vi bliver nødt til at intensivere deres niveau så kendskabet til de enkelte løftere kan bringe dem videre. Vi har haft mange trænere med ude til store stævner, så de er nu gode til at matche løfterne. Den vigtige opgave fremover bliver at tage fat på den vanskelige kunst med at få det bedste ud af den enkelte løfters talent. Selvom mange trænere deltager på elitesamlingerne tror jeg det, kunne det være fint hvis vi fik en toptræner til Danmark for at få vore trænere det sidste stykke vej.

Til sidst tillykke til alle Jer, som har sat persolige rekorder, og til de som har vist vejen for, hvad man kan opnå, ved at forbedre de danske rekorder.

Med sportslig hilsen
Erling.