Corona-hjælpepulje til Idrætsforeninger

Corona-hjælpepulje til Idrætsforeninger

April 29, 2020 Off By Henrik Schou Madsen

DIF vil i perioden fra den 1. maj til og med den 15. maj åbne op for ansøgninger om økonomisk støtte fra breddeidrætsforeninger, som pga. COVID-19 oplever faldende indtægter.
Arbejdet med at færdiggøre retningslinjerne og det tekniske setup er endnu ikke helt afklaret, men Aftaleteksten fra Kulturministeriet kan læses her

Administrationen af hjælpe-puljen vil blive foretaget af DIF og DGI´s fælles sekretariat for DIF og DGI´s foreningspulje, og der forventes svar på alle ansøgninger allerede i løbet af juni måned.

Alle idrætsforeninger under DIF modtager direkte besked fredag den 1. maj, når puljen åbner. Det kommer til at ske via CFR (Centralt ForeningsRegister), hvor selve ansøgningsprocessen også vil finde sted. Der vil desuden blive udsendt pressemeddelelser fra DIF , ligesom der også vil blive oplyst om corona-hjælpepuljen på de sociale medier via opslag.