VM Junior 2017 i Tokyo

26. juni 2017 08:44 , af Henrik Schou Madsen

Omed Alam, Ålholm IF, repræsenterede Danmark ved VM Junior 2017.

Verdensmesterskaberne for juniorer blev i år afholdt i mægtige Tokyo - en by med kilometervis af højhuse, et kæmpe netværk af metrostationer og så rent og pæn, som aldrig set i en storby.

Trænerne Maciej Macinia og Frank Petersen havde valgt at tage en uges ferie for, at hjælpe og støtte op om Omed Alams debut ved disse mesterskaber.
Omed havde desværre fået et par småskader op til mesterskaberne, hvilket gjorde hans forberedelser lidt mere besværlige.

Efter en lang rejse, og en tidsforskel på 7 timer, var det en lidt mør Omed på de første træninger, men herefter begynde der at komme mere fart og bevægelse i kroppen

Omed løftede i 77 kg. klassen og var placeret i C-gruppen der var sat til at starte den 19. juni kl. 10.00 lokal tid eller kl. 0300 dansk tid! 
Vi havde valgt en start vægt på 127 kg i træk, blot 3 kilo fra Omeds personlige rekord - 1 forsøg blev klaret i vanlige flotte stil – 2 forsøg 131 kg, hvilket var ensbetydende med forsøg på ny dansk junior rekord, og som samtidig ville placere Omed i spidsen for gruppe C. Desværre et kiks her, hvorefter den Japanske løfter får sine 131 kg og dermed går i spidsen for gruppen. Vi prøver en gang til på denne vægt, og stor glæde i den danske lejr - Omed får den hevet hjem, og hermed en ny dansk junior rekord!
 
Da de andre i gruppen viste sig at være lidt stærkere i stød, skulle der lidt mere fart på opvarmningen. Et let udlæg på 146 kg kom i hus - derefter lidt små taktik i forsøg på at komme forbi de andre. 2. forsøg på 152 kg blev til et overraskende kiks, og konkurrencen udviklede sig til, at vi valgte 153 for at prøve at sætte ny pr i tokamp. Det blev desværre en tung vending - der var simpelthen ikke mere saft i benene og endnu et kiks!
Resultaterne betød en placering sammenlagt som nr. 19 i træk og 21 i tokamp.

Omed var iblandt de kun 3 første års juniorer i denne klasse, og med en kropsvægt på kun lidt over 75 kilo, så er der ingen tvivl…. Med Ålholms opbakning - træner Maciej hjælp, samt opbakning fra andre i netværk - at Omed nok skal nå endnu højere op på resultatlisten ved kommende VM.

Skulle man få lyst til at besøge Tokyo, så kan "Tokyo tree tower" bygget i 2012 og 636 meter højt (verdens højeste tårn og næst højeste bygning i verden) klart anbefales, ligesom Tokyos moderne Disneyland, og selvfølgelig skal man ud at spise sushi. Ol 2020 er ligeledes også i Tokyo.

Frank Petersen