Nyt Æresmedlem af DVF!

28. april 2017 13:02 , af Henrik Schou Madsen

Folke Liwendahl

Ved weekendens repræsentantskabsmøde blev det kun 15. æresmedlem af Dansk Vægtløftnings-Forbund udnævnt! Det var Folke Liwendahl som igennem de sidste mere end 20 år har været træner i AK Jyden.
Folke er - som navnet måske antyder - af svensk herkomst men var Landstræner i Dansk Vægtløftnings-Forbund i perioden fra den 1. september 1986 og 10 år frem. Han har sidenhen stået for udarbejdelse af træningsprogrammer for flere af vore bedste løftere. og var i den forbindelse ofte på besøg i flere af kongerigets klubber for at iagtage træningen og spotte talenter.
Mange andre sportsgrene har haft glæde af Folke's viden, herunder håndbold og atletik.

Fra 1986 og helt frem til 2009 var Folke underviser på vore træneruddannelse på både trin 1, 2 og 3
Folke har også været aktiv omkring Team Danmark's hoved- og talentcentre, hvor Folke stod for samlingerne i Ålborg.

DVF har meget at takke Folke for!


Ved mødet blev der samtidig udelt en æresnål til Peter Stig Larsen fra VK Esbern Snare.
Peter Stig Larsen (tv) modtager æresnål af DVF's formand Erling Johansen.
Peter Stig Larsen (tv) modtager æresnål af DVF's formand Erling Johansen.

Peter startede med vægtløftning i 1988 og løftede frem til en discospolaps-operation. Herefter har Peter været træner i VK. Esbern Snare i Kalundborg, hvor han blev formand i 1995 og stadig er det.
Peter har en helt central rolle i at udvikle løftere og afvikle mesterskaber og dermed holde liv i klubben, og DVF konstatere med glæde at Peter og VK Esbern Snare stadig er frisk på at holde mesterskaber for DVF.

Tillyke til Peter