NM Ungdom og Junior 2016

31. oktober 2016 15:04 , af Roland Giessing

I den sidste weekend i oktober blev de Nordiske Ungdom og Junior Mesterskaber 2016 afviklet i Island.

De danske kombetanter i Island!

 

Så er Nordiske Ungdom og Junior Mesterskab 2016 på Island vel overstået.

Resultatet blev til 1 sølvmedalje og 3 bronze samt en flot 4 plads - og en masse nye danske og personlige rekorder.

Den første, der skulle i ilden var debutanten Siff Wibling fra AK Viking, som stillede op i 48 kg klasse. Siff har været klar til Landsholdet i et par år nu, men er først i år blevet 13 år som er den nedre aldersgrænse for deltagelse. Siff trak 45-47-48 - alle rigtige flotte løft og 48 er ny dansk rekord.
I stød starter Siff på 53 kg, som er en tangering af den danske rekord men det kørte godt for Siff. Hun fik 53 og 55 kg meget let og vi satser nok lidt for meget i sidste forsøg på 58 kg som hun vender meget flot og ubesværet men kikser i opadstødet. Siff var kun et kilo fra Bronzemedaljen øv øv øv! Siff løfter mod 3 stærke piger som er 2 og 3 år ældre. Det blev til 3 Danske ungdoms/junior rekorder i træk stød og tokamp. Fantastisk debut!

Den næste var Freja Rosendahl også fra AK Viking, som stillede op i 63 kg klassen. Freja har flere udenlandske stævner i bagagen. Bl.a. var hun med til EM Junior i Polen for ca. 4 uger siden og havde dengang 6 gennemførte løft med danske rekorder. Så spørgsmålet var om hun kunne være klar til at præsterer igen så kort tid efter. Freja startede på 63 kg og 66 kg i andet forsøg som var ny dansk rekord. Freja gik på 68 kg i 3 forsøg, som viser sig at være en for stor mundfuld for hende. Hun for stangen hårdt ned på ryggen og bliver presset med hovedet ned i gulvet med voldsomt kraft. Det var en slem forskrækkelse vi alle fik, for det så meget dramatisk ud. Men heldigvis er Freja en rigtig Viking og hun fik hurtigt tørret tårerne væk og var klar igen. I stød startede Freja på 73 kg og gik op til 76 kg i andet som var ny personlig rekord og en tangering af Anja Bærentsens meget gamle danske tokamp rekord. Desværre blev de 78 kg i sidste forsøg for tungt. Freja fik en meget flot Bronzemedalje!

Danske Vikinger på Island.

Så var det blevet vores absolut bedste løfter Omed Alams fra Ålholm IF tur. Omed stillede op i77 kg. og også han var med til EM i Polen, hvor han satte nye Nordiske rekorder i træk, stød og tokamp; 127-151-278 nogle helt fantastisk resultater. Så med det i tankerne var forventningerne til Omed meget store. Desværre for Omed - og alle os andre - har Omed pådraget sig en lidt alvorlig knæskade for nogle uger siden i noget leg med en fodbold. Spørgsmålet var om Omed overhovedet skulle stille op til start. Men som vi alle ved er Omed ikke en der bare giver op. Han ville se om knæet kunne holde og han håbede på det bedste. Men desværre viste det sig hurtigt, at smerterne var for voldsomme. Det blev til et træk på 93 kg og et stød på 110 kg, som jo er meget langt fra Omeds bedste men var nok til at sikre Danmark en bronzemedalje. Kom igen Omed.

Så var det endelig blevet Jessie Sara Larsens fra Ålholm IF tur. Jessie stillede op i 69 kg og hun skulle vente næsten 11 timer til det blev hendes gruppes tur som var den 7 og sidste den dag. På trods af ventetiden, var Jessie opsat på at præsterer noget godt. Jessie var super godt køerne i træk; Starter på 65 og får den let, går 68 i andet - som er ny dansk rekord - men kikser desværre. Jessi tager sig sammen og går ind og laver ny dansk rekord på 68 kg i tredje forsøg som var et super flot og ubesværet løft. Jessie lå overraskende nr. 2 med 5 kg ned til nr. 3, den norske pige Nora Skuggedal. Så det kunne ikke blive mere spændende.
Jessie starter på 83 kg i stød som hun fik meget fint og går på 85 i andet som hun desværre kikser i sit vend som voldte hende nogle problemer. Vi blev på de 85 kg da Jessie stadig lå godt til en sølvmedalje. Hun gik ind og fik et super godt vend og opadstød på 85 kg som var ny dansk tokamps rekord og alle var glade. Problemet var bare at den Norske pige Nora, som lige havde lavet ny top på 87 kg i andet forsøg kunne gå på 91 kg og tag Jessies Sølvmedalje. Desværre kæmper hun et håbløst vend op og laver et fantastisk opadstød og afgjorde kampen. Øv Øv Øv. Jessie var dog glad og stolt for sin flotte bronzemedalje. Jessie er første års Junior og hun er en dygtig løfter som Ålholm IF og Jessies træner Rene skal være meget stolte af.

Det havde været en meget lang første dag som sluttede sent om aften og alle var trætte, men alle var også glade for de flotte resultater, der var blevet lavet af de danske løfter.

Men mesterskabet var ikke overstået endnu, for søndag skulle vores anden debutant Magnus Brandt fra AK Atlas løfte i 94 kg Junior klassen. Jeg havde aldrig set Magnus løfte, så det var jeg spændt på. Jeg havde hørt han var dygtig og talentfuld. Hans Træner Frank Petersen var taget med til Island for at støtte og matche ham. Magnus startede i træk ud med startvægt på 110 kg som man nok må sige var meget forsigtigt sat, da hans stævnetop var 120 kg. De 110 kg fløj op og de 116 kg i andet forsøg fløj også op. De 121 kg i sidste forsøg, som var ny personlig rekord, fløj endnu engang op uden problemer for Magnus, som nu lå nr. 2 med 17 kg ned til nr. 3 - God start for Magnus.
I stød startede Magnus på 135 kg. Igen lidt forsigtigt start, men meget sikkert og let forsøg og sølvmedaljen var i hus. I andet forsøg på 143 kg rammer Magnus ikke rigtigt sit vend og kikser desværre. Sidste forsøg øger Magnus og Frank til 145 kg, som er en tangering af hans top. Den bliver vendt og opadstød meget fint og ubesværet. Magnus fik en flot sølvmedalje. Han er en løfter med fremtid i. Tillykke med ham Frank Petersen.

Det var dog ikke slut endnu for Danmarks havde nok de 2 bedste Dommere Pouline Gringer og Dorte Lauridsen med til Island. Begge skulle eksamineres til kategori 2 dommer og selvfølgelig bestod de med bravur. Rygterne går på, at deres teoriske og praktiske prøve er noget af det bedste, der er set. Kæmpe Tillykke her fra.


2 dygtige danske dommere; Pouline Gringer og Dorthe Lauridsen (nr. 1 og 2 fra højre).

Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for det Danske hold. Alle har præsteret det bedste de kunne. Jeg vil takke alle løfterne for god indsats. En stor til Frank Petersen (AK Atlas), Brian Glad (AK Viking), Erling Langtved (AK Viking) og Tina Wibling (AK Viking). De to skønne dommer Pouline Ginger (Ringsted Vægtløftning) og Dorte Lauridsen (IK 99). Tak for hjælpen og den gode støtte I var.

Hilsen
Roland Giessing
AK Viking.