EM Junior/U23 update

18. oktober 2017 08:24 , af Henrik Schou Madsen

Amalie Løvind (Ålholm IF) har været i aktion for Danmark!

Så har de første atleter endelig været i ilden og her er en lille opsummering.

Efter indvejning kl.15.00, hvor både Amalie og Mille vejede perfekt ind, så kørte vi alle fra hotellet til stævnestedet, som ligger ca. 20-25 minutter væk.
Begge løftede i samme gruppe (-58) kl.17.00 og da undertegnede jo træner Mille til daglig, så gav det jo sig selv, at Frank tog sig af Amalie.
For at gøre en lang historie meget kort. Så må jeg sige at opvarmningen gik perfekt, og til trods for to missede forsøg på 60 kg, Så var det en meget rolig og fattet pige, der kom ud til mig efter de to første missede forsøg. For 3 måneder siden havde jeg slet ikke troet på, at hun ville få sådan et løft i tredje forsøg. Men hvor er jeg glad, for at hun gjorde min frygt til skamme og uden problemer satte det sidste træk lige i skabet. PUHA!!
I stød gik det meget bedre. Igen en perfekt opvarmning og ingen slinger i valsen på første forsøg på 80 kg. I andet forsøg gik vi 83 kg. som  lige skulle ud på en lille gåtur, men godkendt blev den og ny stævnetop i stød og total var hjemme. I tredje forsøg vælger vi 85 kg, men den skulle ikke med i dag - desværre.
Til trods for den lidt hårde start, så er det et helt igennem godkendt resultat. Ny top i stød og total og en 9 kilos forbedring i forhold til sidst EM U23 for knap 10 måneder siden.
Milles serie:
Træk: 606060
Stød: 808385
Total: 143

Amalie blev som nævnt matchet af Frank. Op til stævnet har Amalie døjet lidt med nogle småskader, hvilket havde gjort at hun først rigtig fik kilo på stangen cirka 3-4 uger før EM.
Men Frank og Amalie havde lagt en plan og efter endnu en rigtig god opvarmning, så blev startvægten øget fra 68 til 69 kg i træk. Første forsøg var lidt præget af nervøsitet, men til trods for det, så fik hun løftet godkendt. Efter dette var det som om at nerverne kom på plads og andet forsøg på 72 kg kom rigtig fint op. I tredje forsøg blev der forsøgt 75 kg som desværre beiv afsluttet en smule for tidligt, hvilket gjorde at Amalie missede løftet foran.
Til stødene var der lagt op til, at der måske var en dansk rekord, der skulle slettes. 90 kg i første forsøg og 93 kg i andet forsøg kom fint på plads og med fint overskud. Herefter var der dømt rekordjagt på 96 kg, hvilket ville slette Lisbeth Østergaards stødrekord fra 2003. Selve vendet bliver sat okay og stødet kommer, med lidt besvær, også på strakte arme, hvorefter der går en 3-4 sekunder inden nedsignal. Løftet bliver desværre underkendt med tre røde, men efter at have set løftet fra flere vinkler, så kan man godt være i tvivl om dette var den korrekte dom. Ærgerligt, men dommeren har jo ”næsten” altid ret.
Når man skal vurdere Amalies præstation imod hendes tidligere stævner, så kan det være en lille smule svært, da hun faktisk kun har et enkelt stævne på bagen inden EM. JA I LÆSTE RIGTIG, ET STÆVNE!!
Men uanset stævneerfaring, så er det en mere end godkendt EM-Debut og jeg er sikker på, at der ikke går ret lang tid inden der står Amalie Løvind på en dansk rekord eller to.
Amalies serie:
Træk: 697275
Stød: 909396
Total: 165

//David Havmand