Se referat og resultat fra Københavns og Øernes Mesterskaber for Ungdom og Juniorer 2010.
Københavns og Øernes Ungdoms og Junior mesterskaber.
Disse mesterskaber var de første under den nye struktur, som aktivitetsudvalget under DVF har ansvaret for. Selve stævnet forløb godt, men der har været visse kommunikations problemer, som undertegnede måske har et vist ansvar for. Første problem var at jeg ikke fik besked fra den dommeransvarlige om hvilke dommere, der var tilkaldt, så jeg havde ikke en chance for at vide hvem det ville være, næste problem, var at 2 københavnske dommere udeblev, den ene ganske vist med afbud, men den anden udeblev uden grund. Dette er simpelt hen for dårligt og ukollegialt overfor de øvrige dommere, pågældende dommer vil få en påtale. Der var således kun 4 dommere, som alle måtte sidde som dommere under hele stævnet, som varede 7½ time pga. den store tilmelding. Næste problem var, at ØVF’s formand og jeg måske har talt forbi hinanden med hensyn til præmier til den bedste klub og den bedste løfter i hver kategori, i hvert fald var der ingen præmier ved stævnet, dette må vi rette op på til næste stævne. Det er aktivitetsudvalget der står for økonomien, så er det på plads. Der var i øvrigt en vis uvilje til at hjælpe til under stævnet. Dette til trods for at det er en demokratisk beslutning om at lokalforbundene skal nedlægges og at vi alle trods alt elsker vores dejlige sport, der er i hvert fald noget som skal rettes til, så vi undgår disse ubehageligheder fremover, men nok om det nu til selve stævnet.
Der var tilmeldt i alt 52 løftere og 48 løftere blev indvejet.
Vi startede med den yngste ungdomsgruppe 40kg kl., hvor der var 6 deltagere alle fra Øerne.
Her viste det sig at Omed Alam, Ålholm, var suverænt den bedste i det han vandt med et træk på 37kg og et stød på 45kg i alt 82kg i 2-kamp, trækkene er allerede over hans egen kropsvægt, hvilket er meget flot, Alam fylder første 11 år senere på året. Nr. 2 blev klubkammeraten Martin Andersen med et træk på 25kg og et stød på 33kg totalt 58kg i 2-kamp. Nr. 3 blev Morten Mikkelsen, Atlas, han trak 23 kg og stødte 29kg i alt 52kg i 2-kamp.
Gruppe 2 var de søde og stærke piger og her var der 9 deltagere 8 fra Øerne og 1 fra København.
For at tage København første, så var det Sofie Garsdal, Gotha og hun var lidt uheldig med sine træk og fik kun sit første forsøg på 15kg med hjem, hun var simpelthen ikke forberedt hvor let de 23kg, som havde bedt om var, men kom igen Sofie, du har det i dig. Til gengæld gik stødene meget bedre og hun stødte 28kg, det gav en 2-kamp på 43kg og hun kunne således kalde sig Københavnsmester både som ungdom og junior.
Hos Øerne var der 4 deltagere løftere i 40kg kl. og igen så vi en løfter der var suverænt bedre end de øvrige løftere, det var Jessie Sahra Larsen, Ålholm, hun trak 26kg og stødte 34kg i alt 60kg i 2-kamp. Nr. 2 blev Asta Hendriksen, Atlas efter en forrygende spændene kamp med Sadimah Ishaq, Ålholm. De skiftede til at føre, men det endte med at Asta trak det længste strå med et træk på 18kg og et stød på 23kg totalt 41kg, Sadimah trak 17kg og stødte 24kg, det gav også 41kg, men da Asta var lettest, løb hun med sølvet og Sadimah fik bronze. Placeringen blev den samme i 48kg kl. for junior, den laveste juniorgruppe.
Næste vægtklasse var 58kg kl. og her var der 3 deltagere, 2 som ungdom og 1 junior. Her så vi igen en overlegen vinder i ungdomsgruppen, nemlig Zabrina Møller Petersen, hun er absolut et stort talent, hun trak 44kg og stødte 54kg, det gav 95kg i 2-kamp. Nr. 2 blev Sofie Held, Kono, som var debutant, hun trak 24kg og stødte 29kg i alt 53kg i 2-kamp. Vi skulle så se Laura Hammelstrup, Atlas, suverænt vinde denne klasse som junior, med et træk på 56kg og et stød på 72kg totalt 128kg. Laura forsøgte at sætte dansk rekord i begge øvelser, men det kiksede desværre, det kommer helt sikkert til DM-senior.
Den sidste klasse var 63kg og her var tvillingesøster Sarah Hammelstrup, Atlas alene og kunne således sikre sig juniormesterskabet ved at lave en 2-kamp, hvilket hun gjorde ved at trække 56kg og støde 66kg, det gav en 2-kamp på 122kg, Sarah var lidt uheldig med sine træk i det hun kun fik første forsøg med hjem, det plejer ikke at ligne Sarah, men hun er i opbygningsfasen til DM, så det er ganske forståeligt.
Næste gruppe var 45kg, 50kg og 56kg kl., og i 45kg kl. var der 6 løftere, 3 fra Øerne og 3 fra København. Vi startede med 45kg kl., hvor Nikolaj Andersen, Ålholm, var bedst i det han trak 3okg og stødte 38kg, hvilket gav en 2-kamp på 68kg. Nr. 2 blev Oliver Hendriksen, Atlas, med et træk på 26kg og et stød på34kg totalt 60kg. nr. 3 blev Isah Gyldenris, Atlas, med et forsøg på 22kg i træk og 35kg i stød totalt 57kg. Hos københavnerne var der lidt mere spænding i det de 3 gutter fra Viking skulle kæmpe mod hinanden. Det blev dog Phillip Chor der trak det længste strå, i det han måtte nøjes med et træk på 20kg i første forsøg, men til gengæld stødte 29kg, som gav en 2-kamp på 49kg og det var nok til at vinde. Nr. 2 blev Magnus Brun, han trak 22kg og stødte 26kg i alt 48kg. Nr. 3 blev Patrick Frederiksen, han trak 19kg og stødte 25kg i alt 44kg. Disse 3 gutter kan give hinanden nogle meget spændende kampe fremover.
I 50kg kl. var der kun 1 deltager og det var Albert Petersen, IK 99, og han viste, at han ikke vil stå tilbage for sin storebror Oskar, men herom senere. Albert præsterede 6 gennemførte løft og trak 38kg og stødte 46kg, det gav en 2-kamp på 84kg.
I 56kg kl. som er den første juniorklasse, så vi 5 løftere 4 fra Øerne og 1 fra København.
Malte Morten Dau, Viking, var den eneste københavner og han trak 37kg og stødte 55kg, det gav en 2-kamp på 92kg og dermed blev han mester både som ungdom og junior. Nr. 2 som junior blev Albert og nr. 3 blev Phillip.
Hos Øerne blev Oliver Nissen, Ålholm, en sikker vinder af både ungdoms som junior gruppen i det han trak 43kg og stødte 55kg i alt 98kg og 6 gennemførte løft. Nr. 2 som ungdom blev Lars Rørbæk, Ålholm, med et træk på 27kg og et stød på41kg i alt 68kg, men da Nikolaj også havde en 2-kamp på 68kg, blev han nr. 2 som junior og Lars måtte så nøjes med 3. Pladsen som junior.
Nr. 3 i ungdoms gruppen blev Casper Bagge Jensen, Ålholm, han trak 30kg og stødte 38kg, det gav også 68kg i 2-kamp, men da han var den tungeste af de 3 måtte han nøjes med 4. pladsen som junior.
Næste gruppe var 62kg og 69kg kl. i 62kg kl. var der 3 deltagere 2 fra Ørene og 1 fra København. Hos Øerne vandt Carol Podjaska, Atlas, en sikker sejr over klubkammeraten Patrick Petersen. Carol trak 30kg og stødte 43kg, som gav en 2-kamp på 73kg og 6 gennemførte løft. Patrick trak 24kg og stødte 36kg, hvilket gav en 2-kamp på 60kg, Carol blev således mester både som ungdom og junior.
Hos København så vi David Jensen, Viking, han trak 65kg og stødte 78kg totalt 139kg, langt over hans egen kropsvægt på 56,6kg. Han viser store evner og jeg glæder mig til at følge ham fremover. David blev mester både som ungdom og junior.
I 69kg kl. var der 6 deltagere 5 fra Øerne og 1 fra København.
Knægten fra København var Emil Nielsen, Viking, han trak 42kg og stødte 48kg totalt 90kg i 2-kamp og således mester som ungdom og junior.
Hos Øerne var der 4 ungdoms løftere og 1 juniorløfter. Her var Kris Suekow Breum, Atlas, helt suveræn og vandt både ungdoms og junior gruppen med et træk på 75kg og et stød på 90kg i alt 165kg. og 6 gennemførte løft. Nr. 2 blev Daniel Andersen, Ålholm, med et træk på 62kg og 80kg i stød i alt 142kg. Nr. 3 som ungdom blev Kristian Madsen, Kono, med et træk på 46kg og et stød på65kg totalt 111kg. Nr. 3 hos juniorerne blev debutanten Jens Arne Stenkjær, Atlas, han trak 55kg og stødte 70kg i alt 125kg i 2-kamp. Jens Arne ser meget stærk ud, men mangler en del rutine før han kan gøre sig gældende.
Næste gruppe bestod af 77kg, 85kg, 94kg, +94kg og +105kg. kl.
I 77kg kl. var der 4 deltagere 3 fra Øerne og 1 fra København.
Tim Kring, IK 99, er ubestridt Danmarks bedste juniorløfter og satte en tyk streg under dette ved at lave 6 gennemførte løft og sluttede sin træk serie med et løft på 115kg og sin stødserie med et løft på 145kg, det gav en 2-kamp på 260kg og Københavnsmester i 77kg kl.
Hos Øerne skulle vi se Simon Darville, Bagsværd, Mads Held, Kono og Dennis Petersen, Atlas og her var Simon klart bedste ungdom og med 6 gennemførte løft præsterede han at trække 115kg i tredje forsøg og 130kg i stød i tredje forsøg, hvilket gav en 2-kamp på 235kg. Nr. 2 blev Mads, der trak 83kg og stødte 116kg, det gav 199kg i 2-kamp og nr. 3 blev Dennis som trak 75kg og stødte 100kg totalt 175kg i 2-kamp. Dersom Simon ikke var tilmeldt som junior, blev Mads juniormester og Dennis blev nr. 2.
I 85kg kl. var der 3 deltagere, 2 fra Øerne og 1 fra København.
Oskar Petersen, IK99, Alberts storebror viste sine evner i træk ved at trække 85kg og desværre missede side 2 sidste stød og måtte derfor nøjes med 100kg i stød, men det gav ham en 2-kamp på 185kg og 2 mesterskaber.
Hos Øerne var Kasper Mikkelsen, Atlas, suveræn idet han trak 77kg og stødte 100kg totalt 177kg og 2 guldmedaljer, selvom Kasper var lidt uheldig med sine træk vandt han sikkert over Jeff Larsen, Ålholm, der trak 50kg og stødte 66kg i alt 116kg i 2-kamp kunne gå hjem med 2 sølvmedaljer.
I 94kg kl. var der også 3 deltagere med samme fordeling som i 85kg kl.
Hans Bagge, Ålholm, viste sit store format ved at trække 108kg i første forsøg og forsøgte at sætte dansk ungdoms rekord med 2 forsøg på 111kg, som han desværre kiksede. Hans forsøgte også at sætte rekord i stød med 141kg, som han ligeledes kiksede, men fik dog132kg i første forsøg og dermed en 2-kamp på 240kg. Hans klubkammerat Lasse Elster Skovgaard trak 62kg og var meget uheldig i stød i det han kiksede alle 3 forsøg og var meget knust, han fik derfor ikke nogen 2-kamp. Kom op på hesten igen Lasse du er god nok og kan sagtens klare det.
I +94kg kl. som er den højeste ungdomsklasse skulle vi se Lars Refsgaaard, Atlas, præstere en stor præstation ved med 6 gennemførte løft at lave 71kg i træk i tredje forsøg og 78kg i stød også i tredje forsøg og dermed 2 guldmedaljer.
Den sidste klasse var +105kg kl. og her skulle vi se Paw Møller, Bagsværd og han ville ikke stå tilbage for Tim i det han trak 120kg, dagens højeste træk og støde 145kg, det samme som Tim, det indbragte ham 265kg i 2-kamp, dagens højeste resultat og det indbragte ham titlen som den bedste junior løfter hos Øerne. Bedste ungdomsløfter hos Øerne blev Simon og i København blev det Oskar som ungdom og ikke overraskende Tim som junior med dagens højeste sinclair point.
Bedste klub i København blev Viking som hjemtog titlen i både ungdom og i juniorgruppen.
Bedste klub hos Øerne blev Atlas i både ungdom og juniorgruppen. Disse præmier må klubben have til gode, fordi de ikke var blevet indkøbt, men Øernes formand har lovet at bringe dette i orden.
IK99 havde som altid lavet et godt stævne og tak for det. Som dommere fungerede Steen Sonne, Poul Erik Hansen, Preben Jacobsen og undertegnede Mogens Oettinger, der også var stævneansvarlig og derfor tager en del af ansvaret for de manglende pokaler og dommere, men må tage en snak med den dommeransvarlige. Som speaker fungerede Henrik Høst og Tine Beiter en stor tak til disse to og ligeledes en stor tak til computerførerne Allan Carlsen og Signe Beck, som til trods for at computeren drillede nogle gange klarede ærterne fint.
Mogens Oettinger
Se resultalister her