Julehilsen fra formanden!

  

Endnu et år er gået og julen står for døren. Der skal lyde en jule- og nytårshilsen fra Dansk Vægtløftnings-Forbund. I 2009 har vi for alvor taget fat på forberedelserne, til den nye struktur, som til 1. januar 2010, bliver en realitet. Aktivitetsudvalget har forberedt sig godt, i fornuftigt samarbejde med de nu tidligere lokalforbund og jeg tror de (vi) er klar til arbejdet. Selvfølgelig kan opstarts problemer ikke helt undgås, men her håber jeg på forståelse, for det store arbejde udvalget har lavet og står overfor.

2009 har også budt på store sportslige glæder – ikke mindst NM ungdom og junior på hjemmebane, som var en stor succes. Det glæder mig samtidig, at se den talentudvikling, som er sat i gang med u-17 virkelig bærer frugt – selv om det selvfølgelig først og fremmest er arbejdet i klubberne, som virkelig batter. Her har vi virkelig nogle klubber, som ser ud til at have fundet opskriften på succes – ingen nævnt, ingen glemt J
Ligeså glædeligt er det, at forberedelserne til ”næste skridt” i talentudviklingen og fastholdelse af vores løftere, er i fuld gang: U23 kunne projektet kaldes (ind til videre, om ikke andet).

Personligt håber jeg, at 2010 bliver året, hvor der kommer en afklaring omkring vores sekretariats funktion. Her tænker jeg på OM det bliver muligt, for DVF at indgå i en fælles sekretariats løsning – hvorvidt dette er realistisk og om det er den fornuftige udviklingsstrategi for sekretariatet, vil tiden vise. I bestyrelsen er vi åbne overfor muligheden og derfor er undertegnede også  med i DIFs arbejdsgruppe vedr. oprettelse af fællessekretariat.

2009 blev endelig året, hvor DVFs hjemmeside kom op på med niveau med, hvad der kan forventes af et specialforbund i 2009.. håber i bruger den flittigt, bestyrelsen, kontoret og breddekonsulenten, er i hvert fald glade for den J


2010 bliver samtidig et svært år økonomisk og vi må absolut prioritere hårdere end vi har lyst til.

I denne sammenhæng bliver DVFs blad Vægtløfteren” desværre taberen. Når der skal prioriteres hårdt og set i lyset af den moderne teknologi med internet, hjemmeside og mails, må vi desværre erkende at bladet i dag er et medie vi godt kan undvære, når det skal være..

Til Jer alle: Tak for Jeres indsats for DVF og vægtløftningen i Danmark.
Med ønske om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende (og sportsligt godt) nytår,

På bestyrelsens vegne
Lars Lynghøj
Formand
Dansk Vægtløftnings-Forbund

Børn og vægtløftning

HÅRD TRÆNING HÆMMER IKKE BØRNS VÆKST!
  1. men man skal altid undgå "vægtpineri" i ungdomsårene.
  2. Når f.eks. elitegymnaster er små skyldes det, at de er "født til" at være små og ikke, at de er blevet det som følge af træningen.
Note: Problemet er endda mindre aktuelt i vægtløftning end i andre idrætsgrene. Ekstrem udholdenhedstræning udgør f.eks. et lang større stress for kroppen. Dog har idrætsgrene, der opererer med vægtklasser et problem generelt. I taekwondo dropper man nu de faste vægtklasser for børn, og inddeler dem først i passende grupper, når de møder frem til et stævne.

VÆGTLØFTNING MODVIRKER OVERVÆGT HOS BØRN FORDI!
  1. Man brænder mange kalorier af, mens man træner.
  2. Vægtløftning er en intensiv træningsform, der stimulerer stoftskiftet, også efter at træningen er afsluttet.
  3. Vægtløftning øger muskelmassen, hvilket bidrager til højere forbrænding.
Note: Fra "gamle dage" har det været udbredt at overspise hos flk, der skulle være stærkere. Dette kan naturligvis medføre overvægt, uanset om man vægttræner eller ej. I dag ved man meget mere om afbalanceret kost, og der er vigtigt, at man forsøger at formidle gode kostvaner i forbindelse med træning.

VÆGTLØFTNING FOREBYGGER PROBLEMER MED RYGGEN FORDI!
  1. Benenes og ryggens muskler bliver styrkede
  2. Man lærer korrekt løfteteknik
  3. Man lærer at åndtere tunge bryder
Note: Træning med frivægte er langt bedre end træning i maskiner, fordi man her lærer at koordinere på den rigtige måde samtidigt med, at man løfter en tung byrde. Det er en misforståelse, at frivægtstræning i sig selv skulle vær farligt. Hyppigheden af skader i forbindelse med vægttræning er ekstremt lille sammenlignet med f.eks. boldspil.

HVOR TUNGT MÅ BØRN VÆGTTRÆNE?
  1. Man bør undgå, at børn træner med maksimale belastninger, dvs. de skal kunne løfte en given træningsvægt mere end en gang.
  2. Generelt får børn ikke ødelagt deres knoglevækst ved tung vægttræning, men akutte skader på knogler og led i en tidlig alder kan give varie gener.
  3. Træning på børn mellem 10 og 12 har en %belastning på max 60% af max for begynder. Øvede vil ligge på 60-75% af max vægt.
Note: Videnskaben giver ikke meget hjælp til at svare på dette spørgsmål. Vi må derfor stadig holde os til tommelfingerregler baseret på praktiske erfaringer. Det er dog vigtigt af fastslå, at der ikke er noget i litteraturen, der peger på en negativ påvirkning af knoglernes vækstzoner som følge af tung træning. Først i det øjeblik, der opstår en decideret skade i en vækstzone, vil der være et problem.

HVORNÅR BLIVER BØRN MODTAGELIGE OVERFOR VÆGTTRÆNING?
  1. specielt for drengenes vedkommende øges testosteronproduktionen i den tidlige pubertet.
  2. Dette medfører en markant øget evne til at øge sin muskelstyrke som følge af træning.
  3. Når vækstspurten sætter ind kræves der ekstra opmærksomhed på teknik, da lemmerne i denne alder ofte vokser hurtigere, end koordinationsevnen kan følge med til.
  4. Det er meget vigtigt, at børn og unge træner med en stor variation af øvelser. Dette inkluderer også øvelser og aktiviteter, som ikke er direkte relaterede til vægtløftning.
Note: Børn kan naturligvis godt lave vægttræning inden puberteten. Man skal bare være opmærksom. at de ikke kan øge deres muskelstyrke særligt meget sammenlignet med voksne. Tekniske aspekter kan naturligvis med fordel trænes og forbedres i denne alder.

ØGER VÆGTTRÆNING RISIKOEN FOR SLIDGIGT?
  1. Nej! - tværtimod. Regelmæssig vægttræning udført fornuftigt bidrager til at styrke ledbrusken, og derved nedsætte sliddet på leddene.
  2. Det er vigtigt, at m,an lærer at udføre øvelserne 2rent".
  3. Det er vigtigt, at træningsbelastning og mængde aldrig øges for hurtigt.
Note: egentlig ikke særligt vigtigt men blot en gammel myte, der skal aflives. I forbindelse med forskellige former for gigt kan vægttræning forbedre patienternes tilstand, men her snakker

vi ikke om decideret vægtløftning.
 
Spar Nord
Eleiko

Terminsliste


Listen over vores forskellige aktiviterer findes her .

 

Danske rekorder


Gældende danske rekorder findes her.

 

 

Dansk Vægtløftnings-Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 24 80 kontor@danskvaegtloeftning.dk