Under de enkelte punkter til venstre kan du læse om alle de aktiviteter Breddeudvalget og vor breddekonsulent Mads Brink Hansen har i gang for tiden.
Breddeudvalget står i øjeblikket over for en ændring af de eksisterende medlemmer af udvalget. P.g.a. den vedtagne ændring af strukturen i Dansk Vægtløftnings Forbund, hvor de 3 Lokalforbund fra 1. januar 2010 ikke længere er en del af den økonomiske fordelingsnøgle og derfor ikke officielt kan stille repræsentanter i udvalget, er det i udvalget besluttet at finde personer, der er interesseret i at deltage i arbejdet omkring udbredelse af vægtløftningssporten i Danmark. Disse personer må meget gerne være fordelt mellem de 3 regioner, hvor de tidligere medlemmer kom fra.
Der findes puljer vore klubber kan søge og blanketter til at søge disse puljer.
Under Aktivitetsudvalget eller på forsiden kan du finde Terminslisten, der viser alle de vægtløftningsstævner vi enten deltager i eller arrangerer.