Julehilsen fra formanden!

  

Endnu et år er gået og julen står for døren. Der skal lyde en jule- og nytårshilsen fra Dansk Vægtløftnings-Forbund. I 2009 har vi for alvor taget fat på forberedelserne, til den nye struktur, som til 1. januar 2010, bliver en realitet. Aktivitetsudvalget har forberedt sig godt, i fornuftigt samarbejde med de nu tidligere lokalforbund og jeg tror de (vi) er klar til arbejdet. Selvfølgelig kan opstarts problemer ikke helt undgås, men her håber jeg på forståelse, for det store arbejde udvalget har lavet og står overfor.

2009 har også budt på store sportslige glæder – ikke mindst NM ungdom og junior på hjemmebane, som var en stor succes. Det glæder mig samtidig, at se den talentudvikling, som er sat i gang med u-17 virkelig bærer frugt – selv om det selvfølgelig først og fremmest er arbejdet i klubberne, som virkelig batter. Her har vi virkelig nogle klubber, som ser ud til at have fundet opskriften på succes – ingen nævnt, ingen glemt J
Ligeså glædeligt er det, at forberedelserne til ”næste skridt” i talentudviklingen og fastholdelse af vores løftere, er i fuld gang: U23 kunne projektet kaldes (ind til videre, om ikke andet).

Personligt håber jeg, at 2010 bliver året, hvor der kommer en afklaring omkring vores sekretariats funktion. Her tænker jeg på OM det bliver muligt, for DVF at indgå i en fælles sekretariats løsning – hvorvidt dette er realistisk og om det er den fornuftige udviklingsstrategi for sekretariatet, vil tiden vise. I bestyrelsen er vi åbne overfor muligheden og derfor er undertegnede også  med i DIFs arbejdsgruppe vedr. oprettelse af fællessekretariat.

2009 blev endelig året, hvor DVFs hjemmeside kom op på med niveau med, hvad der kan forventes af et specialforbund i 2009.. håber i bruger den flittigt, bestyrelsen, kontoret og breddekonsulenten, er i hvert fald glade for den J


2010 bliver samtidig et svært år økonomisk og vi må absolut prioritere hårdere end vi har lyst til.

I denne sammenhæng bliver DVFs blad Vægtløfteren” desværre taberen. Når der skal prioriteres hårdt og set i lyset af den moderne teknologi med internet, hjemmeside og mails, må vi desværre erkende at bladet i dag er et medie vi godt kan undvære, når det skal være..

Til Jer alle: Tak for Jeres indsats for DVF og vægtløftningen i Danmark.
Med ønske om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende (og sportsligt godt) nytår,

På bestyrelsens vegne
Lars Lynghøj
Formand
Dansk Vægtløftnings-Forbund

Vægtløftningsskole 2

af  Henrik Schou Madsen
Vægtløftningsskole i Svendborg en kæmpe succes.

Dansk Vægtløftnings Breddeudvalg afholdt fra fredag den 26. til søndag den 28. februar 2010 en vægtløftningsskole for de mere rutinerede unge og lidt ældre vægtløftere fra hele landet. Svendborg AC med formand Allan Tang Jespersen i spidsen lagde lokaler til og der skal lyde en stor tak, både for fantastiske rammer for en sådan samling, men også for den hjælpsomhed de unge vægtløftere fra klubben ydede. Maden i cafeteriet var bare i top og med en svømmehal under samme tag samt masser at plads til at lave aktiviteter i, ja så kan man ikke forlange mere.

Det var instruktørerne Roland Giessing og Frank Petersen, der stod for afviklingen af den tekniske træning, med en god hjælp af Ole Lerche og Werner Lund. Ikke mindre end 19 vægtløftere havde tilmeldt sig og som jeg forstår så havde de en rigtig god og lærerig weekend. Der skal lyde en kæmpe tak, specielt til Roland, Frank og Ole, der stod for planlægningen og afviklingen af denne første vægtløftningsskole af sin art i nyere tid.

Der blev trænet i øvelserne træk og stød og hver enkelt fik justeret løfteteknikken, så det så lidt bedre ud i slutningen af vægtløftningsskolen. Men allervigtigst er at løfterne tager de gode råd med hjem til den daglige klubtræner og drøfter rettelserne med dem. Et rigtig godt samarbejde med klubtrænerne er af uvurderlig betydning. At vore klubber bakker op omkring dette nye tiltag er uhyre vigtigt.

Vi har nu skabt et lidt højere niveau for de vægtløftere, der har dyrket sporten et stykke tid og som har vis både træningsflid og flair for sporten, så et øget teoretisk indhold var en del af weekendens oplevelser. De er nu nået et niveau, hvor viden om at føre en træningsdagbog er en del af dagligdagen, specielt hvis de er interesseret i at udvikle sig som vægtløfter. Det er endda et krav hvis man vil et niveau højere, U17-talentsamlingerne.

Der er nu ved at tegne sig den røde tråd i vægtløftningsskole-strukturen, som har været ønsket i længere tid. Næste step på stigen er U23.

Med håbet om at Svendborg AC og Allan Tang Jespersen er interesseret i fast at lægge lokaler til denne vægtløftningsskole, siger DVF tusinde tak til deltagerne for en seriøs indstilling til at ville lære.

Allan Carlsen

01-03-2010
 
 
Dansk Vægtløftnings-Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 24 80 kontor@danskvaegtloeftning.dk