Julehilsen fra formanden!

  

Endnu et år er gået og julen står for døren. Der skal lyde en jule- og nytårshilsen fra Dansk Vægtløftnings-Forbund. I 2009 har vi for alvor taget fat på forberedelserne, til den nye struktur, som til 1. januar 2010, bliver en realitet. Aktivitetsudvalget har forberedt sig godt, i fornuftigt samarbejde med de nu tidligere lokalforbund og jeg tror de (vi) er klar til arbejdet. Selvfølgelig kan opstarts problemer ikke helt undgås, men her håber jeg på forståelse, for det store arbejde udvalget har lavet og står overfor.

2009 har også budt på store sportslige glæder – ikke mindst NM ungdom og junior på hjemmebane, som var en stor succes. Det glæder mig samtidig, at se den talentudvikling, som er sat i gang med u-17 virkelig bærer frugt – selv om det selvfølgelig først og fremmest er arbejdet i klubberne, som virkelig batter. Her har vi virkelig nogle klubber, som ser ud til at have fundet opskriften på succes – ingen nævnt, ingen glemt J
Ligeså glædeligt er det, at forberedelserne til ”næste skridt” i talentudviklingen og fastholdelse af vores løftere, er i fuld gang: U23 kunne projektet kaldes (ind til videre, om ikke andet).

Personligt håber jeg, at 2010 bliver året, hvor der kommer en afklaring omkring vores sekretariats funktion. Her tænker jeg på OM det bliver muligt, for DVF at indgå i en fælles sekretariats løsning – hvorvidt dette er realistisk og om det er den fornuftige udviklingsstrategi for sekretariatet, vil tiden vise. I bestyrelsen er vi åbne overfor muligheden og derfor er undertegnede også  med i DIFs arbejdsgruppe vedr. oprettelse af fællessekretariat.

2009 blev endelig året, hvor DVFs hjemmeside kom op på med niveau med, hvad der kan forventes af et specialforbund i 2009.. håber i bruger den flittigt, bestyrelsen, kontoret og breddekonsulenten, er i hvert fald glade for den J


2010 bliver samtidig et svært år økonomisk og vi må absolut prioritere hårdere end vi har lyst til.

I denne sammenhæng bliver DVFs blad Vægtløfteren” desværre taberen. Når der skal prioriteres hårdt og set i lyset af den moderne teknologi med internet, hjemmeside og mails, må vi desværre erkende at bladet i dag er et medie vi godt kan undvære, når det skal være..

Til Jer alle: Tak for Jeres indsats for DVF og vægtløftningen i Danmark.
Med ønske om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende (og sportsligt godt) nytår,

På bestyrelsens vegne
Lars Lynghøj
Formand
Dansk Vægtløftnings-Forbund

Status År 1

Status for U-17 projektet efter første år

Et år er gået og satsningen har passeret sit første delmål.

Hvilket delmål?

Jo, at lære talenterne hvordan man bliver en succesrig løfter på lang sigt.

Det betyder teknikudvikling, skadeforebyggende træning, mange løft for at skabe et fundament for hård træning i fremtiden, almen fysisk træning og almindelige gode vaner som træningsdagbog, træningsdisciplin m.m.

Det er altså ikke bare resultater i vægtløftning og hjælpeøvelser men også springkapacitet, mave- og rygstyrke som prioriteres højt.

Individuelle lektier til næste samling - typisk en eller anden svaghed - er også en lille fidus som vi benytter, ligesom video af løfteteknikken og interviews.

For resten kender læseren U-17 projektets forudsætninger? Hvis ikke får du dem her:

10-15 udvalgte talenter i alderen 12-17 år (nogle piger var lidt ældre) samles og træner hårdt med godt socialt samvær 4 gange årligt. Alle skal have høje ambitioner og de skal selv (eller klub/forældre) betale rejser til samlingerne samt et vist beløb for at få deltage.

Klubber som Viking, Jyden, Kono, Ålholm og Bagsværd stiller op afgiftsfrit samt ordner med mad og overnatning i f.eks. et klasseværelse.
For at klare økonomien gøres alt så billigt som muligt, hvilket betyder at ledere og trænere stiller op gratis.

Men tilbage til løfterne og deres præstationer.

Godt nok er projektet langsigtet, men øgningen i tokamp i 2009 er virkelig imponerende.

Hvis man sammenligner resultatudviklingen i perioden fra CWC 2009 til CWC 2010 så er den gennemsnitlige øgningen 33,2 kg (intervallet 15-63 kg).

Det er rigtigt flot, for de her løftere har trænet i flere år, og er ikke nybegyndere, for hvem det som bekendt er nemt at få en stor øgning.

Meget mere end 33,2 kg skal det heller ikke være eftersom risikoen for skader kan foreligge. Langsigtighed som sagt!

Et andet tegn på den store fremgang er resultater på nordiske mesterskaber for ungdom og junior.

Her erobrede gruppens løfter 7 medaljer hvilket er det højeste på mange år.
De 10 ”ordinære” deltagerne som talerne er beregnet på er følgende (klubtræner og klub i parentes):

Zabrina Møller, Laura Hammelstrup, Sarah Hammelstrup og Kris Breum
(Frank Pedersen, Atlas)

Jimmie Pedersen
(Roland Giessing, Viking)

Oskar Petersen og Pietro Annuzzi
(Anders B. Nielsen, IK 99)

Simon Darville
(Morten Olesen, Bagsværd)

Hans Bagge
(Finn Jensen, Ålholm)

Mads Held
(Folke Liwendahl, Jyden)

 

Følgende kan nu også kalde sig ”ordinære” men er kommet ind lidt senere (og forbedret sig lige så meget):

David Jensen
(Roland Giessing, Viking)

Kasper Mikkelsen
(Frank Pedersen, Atlas)

Daniel Kristensen
(Allan Schmidt, VK 49)

Line Jacobsen
(Folke Liwendahl, Jyden)

Nu ved vi meget godt, at 4 samlinger med opfølgninger pr år ikke er hele sandheden bag løfternes succes.

Det rigtig store arbejde udføres af hjemmetræneren i klubben. Det arbejde er den virkelige nøgle til fremgang!
Et stort tillykke til alle indblandede og frem for alt de aktives indsats som inspirerer og skaber entusiasme.

Og ser I nogen med det hieroglyfiske (egyptiske) tegn for ”power of life” på ryggen kan I ane at her går en fremtidens storløfter.

Skrevet af
Allan Schmidt og Folke Liwendahl

 
 
Dansk Vægtløftnings-Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 24 80 kontor@danskvaegtloeftning.dk