Julehilsen fra formanden!

  

Endnu et år er gået og julen står for døren. Der skal lyde en jule- og nytårshilsen fra Dansk Vægtløftnings-Forbund. I 2009 har vi for alvor taget fat på forberedelserne, til den nye struktur, som til 1. januar 2010, bliver en realitet. Aktivitetsudvalget har forberedt sig godt, i fornuftigt samarbejde med de nu tidligere lokalforbund og jeg tror de (vi) er klar til arbejdet. Selvfølgelig kan opstarts problemer ikke helt undgås, men her håber jeg på forståelse, for det store arbejde udvalget har lavet og står overfor.

2009 har også budt på store sportslige glæder – ikke mindst NM ungdom og junior på hjemmebane, som var en stor succes. Det glæder mig samtidig, at se den talentudvikling, som er sat i gang med u-17 virkelig bærer frugt – selv om det selvfølgelig først og fremmest er arbejdet i klubberne, som virkelig batter. Her har vi virkelig nogle klubber, som ser ud til at have fundet opskriften på succes – ingen nævnt, ingen glemt J
Ligeså glædeligt er det, at forberedelserne til ”næste skridt” i talentudviklingen og fastholdelse af vores løftere, er i fuld gang: U23 kunne projektet kaldes (ind til videre, om ikke andet).

Personligt håber jeg, at 2010 bliver året, hvor der kommer en afklaring omkring vores sekretariats funktion. Her tænker jeg på OM det bliver muligt, for DVF at indgå i en fælles sekretariats løsning – hvorvidt dette er realistisk og om det er den fornuftige udviklingsstrategi for sekretariatet, vil tiden vise. I bestyrelsen er vi åbne overfor muligheden og derfor er undertegnede også  med i DIFs arbejdsgruppe vedr. oprettelse af fællessekretariat.

2009 blev endelig året, hvor DVFs hjemmeside kom op på med niveau med, hvad der kan forventes af et specialforbund i 2009.. håber i bruger den flittigt, bestyrelsen, kontoret og breddekonsulenten, er i hvert fald glade for den J


2010 bliver samtidig et svært år økonomisk og vi må absolut prioritere hårdere end vi har lyst til.

I denne sammenhæng bliver DVFs blad Vægtløfteren” desværre taberen. Når der skal prioriteres hårdt og set i lyset af den moderne teknologi med internet, hjemmeside og mails, må vi desværre erkende at bladet i dag er et medie vi godt kan undvære, når det skal være..

Til Jer alle: Tak for Jeres indsats for DVF og vægtløftningen i Danmark.
Med ønske om en glædelig jul samt et godt og lykkebringende (og sportsligt godt) nytår,

På bestyrelsens vegne
Lars Lynghøj
Formand
Dansk Vægtløftnings-Forbund

Talentudvikling

DVF's Talentudviklingstrup (U 17). Hvad er det?

For at opbygge vægtløftningen fra grunden igen startede undertegnede og Allan Schmidt efter diverse ønske og opfordringer i jan. 2009 et projekt for fremtiden.

Målgruppen er ungdomsløfter med træningsvilje og ambitioner i alderen 12-16 år (senere ændret til 17 år). Med små midler arrangeres 4 samlinger pr. år med et basishold på cirka 10 løftere, hver gang kompletteret med 5 ”lokale” talenter således, at der mindst er 15 stk. til hver samling.   

Små midler? ja! De eneste omkostninger er transport af trænerne, samt mad ved samlingen. Det sidste ordnes normalt meget billigt af arrangøren, som er forskellige klubber ude i landet. Deltagerne betaler selv rejser samt et mindre beløb i deltagerafgift. Desuden medbringes egen sovepose.    


Der er også sociale aktiviteter på samlingerne!

Primitivt? Ja! Men det hindrer virkelig ikke træningsviljen og sammenholdet i gruppen.

Træningsdagbog, speciel T-shirt, hjemmelektie, masser af træning (teknik, som filmes og gennemgås, skadeforebyggende øvelser, alment fysiske tester og træning m.m.) er andre ingredienser.   Alt indgår i en langsigtet plan for fremtiden. At sige, at entusiasmen er stor er forkert. - Den er MEGET stor. Ikke kun blandt deltagerne men overalt i Løfter-Danmark møder vi positive kommentarer.

For at komme ind på tal i basisgruppen skal man klare cirka 200 points som 12-årig videre op mod 300 som 17-årig. For pigerne (de er måske de allermest entusiastiske) modsvarende.

Første resultat: 7 medaljer på nordiske mesterskaber for ungdom og juniorer i oktober 2009. Det flotteste facit i flere år.

Skrevet af: Folke Liwendahl

 
 
Dansk Vægtløftnings-Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 24 80 kontor@danskvaegtloeftning.dk