DVF afholder hvert år 3 Vægtløftningsskoler rundt omkring i landet. Ålholm Vægtløftningsskole i Hillerød i Kristi Himmelfartsferien og Randers Vægtløftningsskole i børnenes efterårsferie har været arrangeret i mange år samt efterårsskolen i Skive arrangeres af BK Limfjorden og har kørt siden 2008.
Formålet med DVF's vægtløftningsskoler er at tilbyde vægtløftningstræning og socialt samvær med nye løftere og ungdomsløftere fra egen og andre klubber. Skolerne er tænkt som et tilbud primært til nye løftere og ungdomsløftere som ikke træner elitetræning endnu - og det er blevet et arrangement som mange løftere ser frem til hvert år. Ålholm Vægtløftningsskole er den største afdeling, hvor omkring 30-40 løftere og 10 ledere har deltaget de sidste år. Randers Vægtløftningsskole ligger typisk på omkring 20 løftere og 5 ledere og Efterårsskolen i Skive ligger omkring 15 løftere og 5 ledere.
Der trænes 2 gange om dagen og løfterene inddeles i grupper efter deres niveau og alder så alle er i en gruppe hvor man er lige. Fokus ligger på tekniktræning og almen fysisk træning så løfterne har nogle nye fokusområder og ny inspiration med hjem til den daglige træning i klubberne. Udover den almindelige træning er der lagt en alternative aktiviteter ind for at give afveksling og skabe nogle andre sociale rammer. Af de alternative aktiviteter der har været med kan bl.a. nævnes; floorball, ultimate, Svømmehal, O-løb, Fodbold, brydning, Boksning.
Du kan finde links til de sidste vægtløftningsskoler herunder:
Ålholm 2011: Indbydelse Program Info